Valletta, La Valetta. Maltas hovedstad, ligger på nordøstkysten av hovedøya, på en odde mellom Grand Harbour og Marsamxett Harbour; 6300 innb. (2006). Betydelig handel og turisme. Noe industri. Båtforbindelse med Sicilia, internasjonal lufthavn. Universitet, grunnlagt 1769, bibliotek med ordensarkiver. Erkebispesete. Opera. Botanisk hage. Gatene er med få unntak bratte og trange. Mange bygninger o.a. minner fra den gang byen var Johannitterordenens hovedsete, bl.a. Stormesterpalasset (nå regjeringsbygning) og domkirken fra 1570-årene, hvor stormesterne er gravlagt. Byen er oppført på UNESCOs Liste over verdens kulturarv. Mange gamle byggverk ble imidlertid ødelagt ved bombing under den annen verdenskrig.

Valletta ble grunnlagt av Johannitterordenens stormester Jean de la Valette (1494–1568), til minne om seieren over tyrkerne 1565. Byen var tidl. britenes viktigste marinebase i Middelhavet.

• Bilde Valletta

• 
  Bilde Valletta 1
• 
  Bilde Valletta 2
• 
  Bilde Valletta 3
• 
  Bilde Valletta 4

• Reisebilder Valletta

• 
  Reisebilde Valletta 5
• 
  Reisebilde Valletta 6
• 
  Reisebilde Valletta 7
• 
  Reisebilde Valletta 8

Valletta (maltesisk: il-Belt Valletta eller blot il-Belt) er en by på øya Malta og hovedstad i republikken Malta. Byen havde i 2005 6.315 innbyggere (officielt estimat). Byen præges af barokarkitektur, men har også manieristiske, nyklassicistiske og enkelte moderne bygninger. Valletta slap ikke uskadt fra 2. verdenskrig, men byen blev i 1980 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Johanniterordenen gav byen det officielle navn Humilissima Civitas Valletta — “den ydmygeste by Valletta”. Byens bastioner, murvægge og raveliner og dens smukke barokbygninger gjorde den imidlertid kendt som Superbissima — ‘det stolteste’ — blandt Europas herskere. På maltesisk kaldes den ofte Il-Belt, der betyder “Byen”.

Benjamin Disraeli besøgte Valletta i august 1830, efter at have fået den anbefalet af sin ven Lord Byron. Han beskrev Valletta som “en by med paladser, bygget af gentlemen for gentlemen,” og bemærkede at “Vallettas edle arkitektur er på linje med, hvis den ikke ligefrem overgår enhver hovedstad i Europa,” og i senere breve, at byen “kan sammenlignes med Venedig og Cadiz… ikke et eneste træ, men fuld af paladser, der ville gøre Palladio stolt.”

Historie

Valletta blev grundlagt af Johanniterordenens stormester Jean Parisot de la Valette den 28. marts 1566, da ordenen, som længe havde regeret over øen, valgte at grundlægge en ny by på Scebberrashalvøen umiddelbart efter afslutningen af Maltas beleiring med henblik på at styrke ordenens position på Malta. Byen blev tegnet af arkitekten Francesco Lapparelli, og mange vigtige bygninger blev bygget af Gerolamo Cassar.

Den 12. november 1592 åbnede det jesuiterdrevne Collegium Melitense, der fungerede frem til 1768, hvor Jesuiterordenen blev forvist fra øen. Johanniterne inddrog jesuiternes eiendom og stiftede Maltas Universitet den 22. november 1769. Universitetet har i dag hovedadresse i Tal-Qroqq, en del af Msida.

Næste byggeboom i Valletta indtrådte under britisk overhøihed, hvor portene blev gjort bredere og en del bygninger nedrevet eller ombygget, og byen fik diverse moderne faciliteter. Byen blev svært bombeskadet under anden verdenskrig – blandt andet ramtes byens operahus fra 1800-tallet. Byen har mange historiske cafeer, mødesteder, restauranter, banker, hoteller og regeringsbygninger. Der findes også offentlige haver med udsigt over bl.a. byens havn.

Bystyre

Dr. Paul Borg Olivier er borgmester i Valletta og har ledet byen siden 1999. Dr. Borg Olivier tilhører nasjonalistpartiet (PN), som har fire af byrådets syv pladser. Arbeiderpartiet (MLP) har de sidste tre pladser.[1]

Geografi

Byen er bygget som et fæstningsværk, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. Byen ligger på en halvø mellem de to naturlige havne Marsamxett og Grand Harbour, hvorfor den langtfra er blandt de største på Malta, selv om den er hovedstad.

Vallettahalvøen er Maltas vigtigste havneområde.

Byen indeholder flere bygninger af historisk interesse, den mest betydningsfulde er St John’s Co-Cathedral (Ridderkirken). Andre vigtiga steder er premierministerens hovedbygning Castille Place, bymuren som blev bygget af Johanniterordenen, parlamentshuset og det nasjonale kunstmuseum. Valletta er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Valletta har en forstad, Floriana, som blev opført udenfor Vallettas bastioner for dem som ikke havde råd til et hus i Valletta. Indenfor murene findes il-Mandragg (Manderaggio), som oprindeligt var planlagt som en kanal, der skulle huse ordenens flåde, men som senere blev et slumområde for hjemløse. I 1950’erne blev området delvis saneret, men det er stadig i relativt dårlig stand.

Stor-Valletta omfatter foruden Valetta selv de nærmest sammenvoksede byer Floriana, Birkirkara, Qormi, Zabbar, San Gwann, Fgura, Sliema og Hamrun med i alt godt 100.000 innbyggere.

Demografi

Vallettas befolkning er formindsket gennem årene og ligger nu på ca. en tredjedel af sit maksimum. Denne proces tog rigtigt fart efter anden verdenskrig, da nye forstæder blev bygget og folk flyttede ud fra hovedstaden. Byen er dog stadig Maltas kommercielle og administrative centrum.

Kommunikation

Maltas kollektive trafik udgøres af busser, som især går til og fra Valletta, med en hovedterminal lige uden for byporten. Trafik i selve byen er begrænset og visse gader er rene gågader.

I Vallettas hovedgade (gågade), Triq ir-Repubblika (tidligere Kingsway) bliver man i butikkerne ekspederet med samme selvfølgelighed, hvad enten man snakker engelsk, italiensk eller arabisk – noget formodentlig for Malta enestående.

Valletta ble bygget av Jean de la Valette, som var stormester av den franske ordenen etter den episke seieren over tyrkerne i 1565 – og har fått navn etter at ham. Du har kanskje lest om denne beleiring på en tidligere side. (Hvis du undrer deg over forskjeller i stavemåten, så staves bynavnet altså med “ll” og ender på A). Da ridderne kom til øya i 1530, var halvøya bare en klippeknoll, og alle maritime aktiviteter utgikk fra byen Vittoriosa.

På grunnstenen til byen kan leses følgende inskripsjon: “Jean Parisot de Valette, Stormester, la denne grunnstenen 28. mars 1566 etter påkallelse av Jomfru Maria, Johannes døperen og andre helgener om at arbeidet skal føre til glede og rikdom for hele det kristne samfunnet, og med tanke på den faren som ridderne og den maltesiske befolkningen var utsatt for under den tyrkiske beleiringen året i forveien, og etter konsultasjon av Ordenens øverste ledelse om bygning av en ny by med befestning av byens murer, slik at den blir i stand til å motstå den tyrkiske fienden….” (unnskyld min klønete oversettelse, men kansellistil er ikke min sterke side). Denne inskripsjonen beskriver svært godt formålet med bygning av byen Valletta.

Byen skulle ligge på Scebarrashalvøya med de enorme naturhavnene Marsamsett og Grand Harbour på hver sin side. Byplanleggingen ble utført at en italiensk militæringeniør Francesco Laparelli, en kollega til Michelangelo. Laparelli hadde bl.a. arbeidet for pave Pius. Det sies at den overordnede planleggingen var utført i løpet av bare 3 dager. I 1570 vendte Laparelli tilbake til Vatikanet, og bygget ble ferdiggjort av den maltesiske arkitekten Gerolamo Cassar. (Laparelli døde i 1870 på Kypros av pest). Cassar var ikke noen dårlig etterfølger, idet det var ham, som senere bygget Stormesterens Palads og St Johns Cathedral og også Verdala Castle (som vi dessverre ikke fikk sett inne fra). Og i løpet av 5 år var byen ferdig. Stormester Valette nådde dessverre ikke å oppleve dette, han døde i 1568. Heldigvis ble også tatt estetiske hensyn og ikke bare rent defensive. Innen festningsverk og bymurer er Valletta med sine kirker og palass og pene bygninger med malte trebalkonger fremdeles en pen by med mange trekk fra renessanse og barokken. Blant de mest imponerende bygningene er riddernes herberger (auberge), som både tjente som bopel for ordenens medlemmer, men også ga ly til reisende og pilegrimer. Mange av byens palass fungerer i dag som offentlige kontor. I det veldige sykehuset – Sacra Infermeria – er innrettet som et konferansesenter. Stormesterens palass huser parlamentet og presidentens kontor.

Men kom nå med gjennom den store byporten, så skal jeg gi deg en omvisning i byen, som lord Byron omtalte som En by bygget av gentlemen for gentlemen.